Myten om fedtfattig kost
I mange år blev vi fortalt, at fedt i kosten var den største fjende for sundhed. Fedtfattige produkter blev markedsført som det ”sunde valg”, mens fuldfede alternativer blev betragtet som usunde. Men nyere forskning viser, at billedet er langt mere komplekst. Spørgsmålet er ikke, om en kost er lav i fedt, men hvilken type fedt vi spiser, og hvad fedtet erstattes med.
Oversigt
Hvad viser nyere forskning?
Mejeriprodukter og hjertekarsygdom
Nyere undersøgelser viser, at både fedtfattige og fuldfede mejeriprodukter generelt har en neutral effekt på risikoen for hjertekarsygdom. Effekten afhænger af, hvad fedtet erstattes med. Når mættet fedt udskiftes med raffinerede kulhydrater, ses ingen sundhedsfordel, mens erstatning med umættede fedtkilder giver bedre resultater (Mensink, 2016).
Lav-fedt kontra lav-kulhydrat
Meta-analyser af de seneste år viser, at lav-fedt diæter (LFD) og lav-kulhydrat diæter (LCD) giver sammenlignelige resultater for vægttab og metaboliske risikofaktorer. I flere tilfælde er LCD en smule mere effektiv til at forbedre HDL-kolesterol, blodtryk og triglycerider (Hu et al., 2020).
Middelhavskost som alternativ
Den middelhavsinspirerede kost, der er rig på olivenolie, fisk og nødder, giver ofte større helbredsfordele end en traditionel fedtfattig kost. Flere studier viser, at denne kostform reducerer risikoen for hjertekarsygdomme og forbedrer metaboliske markører (Estruch et al., 2018).
Fedt og hormoner
En meta-analyse har vist, at lav-fedt kost kan reducere mænds totale og frie testosteronniveauer sammenlignet med kost med højere fedtindhold. Dette understreger, at fedt spiller en vigtig rolle i hormonbalancen, og at for lavt indtag kan have uønskede konsekvenser (Lacio et al., 2021).
Langtidseffekter
Det store Women’s Health Initiative (Prentice et al., 2017) viste, at en lav-fedt kost kunne reducere visse risikofaktorer, men ikke havde markant effekt på kræft, hjertesygdom eller slagtilfælde over mange år.
Ekspertperspektiver
Forskere og trænere som Layne Norton og Brad Schoenfeld understreger, at hverken lav-fedt eller lav-kulhydrat diæter er overlegne, hvis kalorieindtag og protein er ens (Schoenfeld & Aragon, 2018). Norton peger på, at den bedste kost er den, man kan overholde på lang sigt, og at fokus bør ligge på kvaliteten af fødevarerne fremfor en rigid fordeling af makronæringsstoffer.
Kritisk refleksion
- Erstatning er nøglen: Fedt i sig selv er ikke problemet – det afhænger af, om det erstattes af raffinerede kulhydrater eller sunde fedtkilder.
- Meta-analyser er gennemsnit: De kan skjule individuelle forskelle, fordi de samler meget forskellige studier.
- Individuelle variationer: Nogle mennesker trives bedre på lav-fedt, mens andre præsterer bedre på kost med mere fedt.
- Kostkvalitet frem for fedtindhold: Moderne forskning peger mere på problemet med ultra-forarbejdede fødevarer end på fedtindtaget i sig selv.
Oversigtsboks: Fedtfattig kost i et nuanceret lys
| Påstand | Evidensbaseret vurdering |
|---|---|
| Fedtfattig kost er altid sundere | Nej – afhænger af, hvad fedtet erstattes med. |
| Fedt øger altid sygdomsrisiko | Ikke nødvendigvis – typen og kvaliteten af fedt er afgørende. |
| Lav-fedt er bedre for mænd | Kan nedsætte testosteron (Lacio et al., 2021). |
| Fedtfattig kost forebygger sygdom | Langtidsstudier viser begrænset effekt (Prentice et al., 2017). |
| Én kost passer til alle | Forkert – individuelle forskelle spiller en stor rolle. |
Konklusion
Myten om, at fedtfattig kost altid er sundere, holder ikke længere. Evidensen peger på, at kostens samlede kvalitet er vigtigere end fedtprocenten i sig selv. Lav-fedt kan fungere for nogle, men det er ikke universelt bedre.
Det vigtigste er:
- Fedtkvalitet frem for fedtprocent.
- Kostens helhed (uforarbejdede fødevarer, protein, grøntsager).
- Individuel tilpasning og bæredygtighed på lang sigt.
Alt er relativt – og der findes ikke én løsning, der passer til alle.
Læs disse kilder for mere dybdegående info om emnet:
- Estruch, R., Ros, E., Salas-Salvadó, J., et al. (2018). Primary prevention of cardiovascular disease with a Mediterranean diet supplemented with extra-virgin olive oil or nuts. New England Journal of Medicine, 378(25), e34.
- Hu, T., Mills, K. T., Yao, L., et al. (2020). Effects of low-carbohydrate and low-fat diets: a meta-analysis of randomized controlled trials. The American Journal of Clinical Nutrition, 111(2), 289–307.
- Lacio, M. L., de Oliveira, J. C., da Silva, A. R., et al. (2021). Dietary fat intake and testosterone levels: a systematic review and meta-analysis. Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 106(5), 1345–1357.
- Mensink, R. P. (2016). Effects of saturated fatty acids on serum lipids and lipoproteins: a systematic review and regression analysis. World Health Organization Report.
- Prentice, R. L., Caan, B., Chlebowski, R. T., et al. (2017). Low-fat dietary pattern and long-term health outcomes. Journal of the American Medical Association, 317(6), 629–642.
- Schoenfeld, B. J., & Aragon, A. A. (2018). Is there a maximal anabolic response to protein intake with a meal? Implications for daily protein distribution. Journal of the International Society of Sports Nutrition, 15(1), 10.
